Små børns evne til at lære er meget større end voksnes, og børns hjerner udvikler sig mest indtil omkring 6 års alderen. Dit barn kan lære at læse lige så nemt, som det kan lære at tale. Et barn kan absorbere langt mere information end voksne. Børn er videbegærlige og nysgerrige på livet. De børn, der kan flere sprog flydende, lærer dem oftest, inden de er 6 år. I LearningByPlay kan man også lære flere sprog.
Hvorfor skal jeg lære mit barn at læse?
De fleste anser læsning i en tidlig alder for at være uopnåeligt, og mange ønsker slet ikke en sådan udvikling. Hvorfor? Måske fordi vi går ud fra, at børn kun kan lære at læse og skrive før skolestarten på måder, der vil gribe forstyrrende ind i deres udvikling ved at overstimulere intellektet og på bekostning af følelser, krop og sociale kompetencer.
Normalt holder vi voksne førskolebørn helt uden for skriftsproget, fordi de alligevel ikke kan læse. Tænk hvis vi tilsvarende undlod at tale til spædbørn ud fra den begrundelse, at de jo alligevel ikke forstår, hvad vi siger. Det ville ikke ligefrem gavne deres taleudvikling. Vi synes, at man skal stimulere børns interesse for ord og læsning i en tidlig alder.
Vi lever i et højtudviklet skriftsamfund, hvor de skrevne ord er en så integreret del af dagligdagen, at vi slet ikke tænker over, hvor tit vi læser hver eneste dag. Samtidig bliver børnene yngre og yngre, når de får mobiltelefoner og computere, som de ikke kan bruge, med mindre de kan læse og skrive. Vi lever i et kommunikationssamfund med chat, søgning på internet, Facebook og sms – det skal vores børn have glæde og gavn af.
Hvis alle voksne forstod at udnytte de mange spontane læringssituationer, der opstår i samværet med børn, som ikke er noget mange af os finder naturligt, ville meget se anderledes ud.
Eksempler på helt almindelige gennemsnitsbørn der har lært at læse
|
EKSEMPEL 1 |
|
EKSEMPEL 2 |
|
EKSEMPEL 3 |
Hvordan giver I jeres barn læselyst?
Vi synes, det er vigtigt, at barnet får en oplevelse af, at det er sjovt at lære. Ved at bruge opgaverne og læsekortene i ReadingKidz sammen med barnet og være rollemodeller for dem, får de også selv en naturlig interesse for læsningen. Fortæl barnet om hvad der står forskellige steder, som I møder i hverdagen, og barnet vil lige så stille begynde at interessere sig for ord og spørge til, hvad der står. En god idé er også at inddrage barnet, når der skal skrives indkøbssedler, huskesedler, små beskeder eller lign. Gør det spændende og sjovt.
”I stedet for at skulle stave sig igennem alle ord, når man er nybegynder i at læse, vil man meget bedre kunne forstå historien ved at genkende ordene i teksten”. (2)
Børnene får også læselyst ved at se at deres forældre læse og ved at få læst højt. Når I læser højt kan I pege i teksten og vise, hvor der er centrale navne og ord. Dermed vil barnet blive opmærksom på teksten og ikke kun på billederne.
Vi tænker også, at når vi alligevel skal øve med børnene i at læse, når de kommer i skole, kunne vi så ikke lige så godt bruge den tid meget tidligere i deres liv, hvor den opfattes som en leg og ikke som en pligt?
|
INTERESSANT FAKTA “I en dansk undersøgelse var førskolelæsernes opvækstmiljøer frodige og alsidige med en levende skriftkultur, som de voksne ikke var bange for at lade børnene tage del i”. (1) |
Kilder:
1) Kjertmann, Kjeld (2002a):
Læsetilegnelse – ikke kun en sag for skolen. København, Alinea, ISBN: 9788723012418.
Kjeld Kjertmann er Ph.D. og tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er læseforsker og underviser i børns tidlige læsetilegnelse.
2) Söderberg, Ragnhild (2011):
Læse skrive tale – barnet erobrer sproget. Akademisk forlag, ISBN: 9788750042105.
Ragnhild Söderbergh var professor i børnesprog ved de svenske universiteter Samma Universitet fra 1976–1983 og Lunds Universitet fra 1983–1998. Hun har primært forsket i forskellige aspekter af børns sprog, herunder om børns sprogudvikling og læselæring.